Nu kan vi afsløre overraskelsen fra sidste blogindlæg: Vi er taget til Titikaka-søen! Og vi ved godt titlen er den platteste til dato, men så kan det jo kun gå fremad!
Vi startede på de flydende øer Uros. Hvis befolkningens Inka-forfædre kunne se dem nu, ville de vende sig på deres mumificerede gravhylder. Her er givet afkald på al fordums stolthed og værdighed til fordel for turisternes pengepunge. Vi slog dem for at få dem til at danse(!)
Det mest positive vi har at sige om øen Taquile er, at udsigten fra frokost-restauranten var flot. Maden var pænt dyr og resten af øen var ikke noget at skrive hjem om – så vi lader udsigten stå for sig selv:
Langt bedre blev det da vi krydsede grænsen oplevede søen fra Bolivias synsvinkel. Dejligt spraglede Copacabana hvor vi kom ind midt i søndagsmarkedet og købte os fattige i hatte og store popcorn.
På selve solens fødeø fandt vi en lille perle. Uuuhh på Isla – del Sol hvor solen den danser - en inciterende Flamingo i min Titikakasø… Værelse med uuuudsigt – til 20 kr. så kan man vist ikke klage.!
… Og således kom vi, med fødderne solidt plantet i Titikaka-søen, rundt om denne etape af vores store verdenstur! (G-g-g-gisp det var koldt!)
I dag skulle vi have været mod La Paz – Bolivias prægtige hovedstad – men en busstrejke har strandet os i Copacabana. Ikke det værste sted at strande dog… Ses rollinger!