tirsdag den 29. januar 2013

Nørre Zealand - øen lidt nord for sydøen

Det er os en glæde at præsentere Bilen Berta! Med hende gør vi de New Zealandske landeveje utrygge ved at insistere på at køre i højre vejbane! Alt andet er noget pjat. 


Efter en længere sygdoms/brakperiode i Auckland, valgte vi en særlig strand til rekreation. Vi soler i selskab med huler og varme kilder - og vi vil ikke bytte for en million!


New Zealændere er et mærkeligt lille folkefærd, som bor i huller og har store behårede fødder. Her er vi på besøg hos den gæstfri Bilbo. 


I det "Termiske Eventyrland" med varme kilder, springende gejsere, kogende mudder og syrede søer, inspirerede dunsten af rådne æg til en ny tema-toilet-sang: "Walking in a Thermal Wonderland" (Værsgo og brug den - men lad være med at spørge hvad den forrige var!)


Efter sådan en omgang bliver man nødt til at gå under jorden! Så vi kørte til Waitomo hvor hulerne i den grad lever op til vores strenge krav til stalagmit samt -tit-formationer!


Vi tog derefter til Mordor for at bestige Mount DOOM! Det var en fæl og farlig affære. Så gik nedturen nemmere. Her skulle man bare lukke øjnene, sætte i løb og håbe på det bedste.


Nu sejler vi til øen lidt syd for Nordøen, for at se hvilke vidundere der venter os der. Ses amigos!

P.S. Jacob er fra en venlig sjæl blevet gjort opmærksom på en vis ensformighed i hans poseringer. Derfor prøves, ligeledes på anbefaling, denne positur. Location: Wellington (som bøf, men by)



søndag den 20. januar 2013

LA LA LA LA Las Vegas



Hey vi er nogle Cool Cats som har været I Los Angeles og Las Vegas. Her ses Cool Cat numero uno som taber alle vores hårdt optjente penge da hun faldt i ludomaniens kløer.

Men hvad tabes på spil må vindes på udsigt, som man jo siger.

Og når man bare har de rette forbindelser, spiller en smule spillegæld ingen trille.

Vi havde det udsøgte privilegium at komme helt tæt på selveste Tom Cruise’s hus, som I kan se på billedet var han hjemme.

Der var desværre ingen livreddere på Baywatch Beach.Det var også herre koldt, men ikke for koldt til at spise is.

Liv og Megatrooon! Eller var det Cybertrooon!!?? Vi har ikke set filmen…

Når I hører fra os igen befinder vi os på Ny Sjælland. Lad os endelig holde kontakten.

tirsdag den 8. januar 2013

En trio i Rio

Kl. 00.00 dut - dansk tid, årenes skæringspunkt - var vi stadig igang med sidste måltid anno 2012. 


Meeen, vores duo nåede heldigvis at blive til en trio inden klokken slog 00.00 Rio tid, og 2013 kunne starte med fornyet styrke.

De ekstra kræfter blev brugt på en überheiss & smokin' steep vandretur opad mod Hr. Kristus. Ida demonstrerede forbløffende evner som jungle-guide!


Og man kan roligt sige vi fandt Jesus - men fandt også ud af han er bedst at have lidt på afstand. Derfor besteg vi endnu et sødt lille bjerg. Her har vi ham i solnedgang set fra Sukkertoppen:


Ovenpå al den bjergbestigning skal der altså dases en del. Vi var så heldige at finde et par små uberørte perlestrande, nemlig Copacabana og Ipanema.

  
Man bliver måske for gammel til at lege. Men de her bølger var bare helt vildt sjove!!


Til fest på sambaens fødested. Der blev hældt et par caipirinhas i hovedet, og senere improviseret en gringosamba a la Rio-trio...!


Nu skal vi ud og teste om vi har held i kort eller kærlighed - Vegas, here we come!

P.s. Bornholm...!